På Ringe Kost- og Realskole har det pædagogiske personale en toårig systemisk efteruddannelse samt et toårigt specialpædagogisk grundkursus.
Det har vi prioriteret, fordi vi mener det meget alvorligt, når vi siger, at vi har som ambition at gøre den forskel, der gør en forskel i de unges liv. Skal man kunne det, skal man være dygtig!
Dette kræver en klar strategi, hvor vores fælles pædagogiske retning bliver understøttet af uddannelse og reflekteret praksis.
Gennem mere end 60 år har vi erfaret, hvad der skal til for, at de unge kan opnå succes i skolen og blive i stand til at tage deres afgangsprøve.
Det er relationerne, der bærer igennem – relationer mellem de unge og de voksne samt relationerne mellem de unge. Det er her, kraften til forandring bliver skabt og udviklet.