Citater fra de unge

”På kollegiet er der hyggeligt fordi der altid er liv og nogle at snakke med. Der er venner og voksne omkring en, der kan hjælpe og støtte med alt. Det jeg vil tage med mig er alt det jeg har lært, herunder at håndtere min angst og bo selv igen og en masse andet. Jeg ser frem til flere gode oplevelser med venner og kollegiets årlige rejse”

Emily, 19 år, tidligere kollegianer.

 

”På kollegiet er der sjove og humoristiske voksne og alting behøver ikke altid at være så seriøst, hvilket er meget rart. Man får meget hjælp til det man har brug for hjælp til, herunder oprydning, indkøb, regninger, forsikringer og andre voksenting. Kollegiets leder er god fordi han støtter op om det man gerne vil og de valg man træffer. Det jeg tager med mig fra kollegiet er de gode råd, som jeg har fået af de voksne. Jeg ved hvordan man betaler regninger og jeg føler, at jeg er blevet mere selvstændig i den tid jeg har boet på kollegiet”.

Tilde, 18 år, tidligere kollegianer.