På kollegiet er det et af vores primære udgangspunkter, i forhold til vores arbejde med den unge, at tage afsæt i den socialpædagogiske indsats, via inddragelse af den unge. Den unge er vores nøgleperson og den vi har i fokus og den unge skal således være medspiller og medskaber af sit ophold og forløb på kollegiet.
Det betyder konkret, at vi arbejder ud fra at få etableret et samspil mellem den unge og personalet, samt til de relationer den unge har i sit nær- og fjernmiljø.

Den unge skal som medspiller og i samspil med kollegiet, så vidt det er muligt, påvirke indholdet af sit eget ophold i en positiv retning.
Den unge skal løbende gennem sit ophold have indsigt i og forståelse for, hvad formålet er. Den unge får derfor, inden for realistiske rammer, medbestemmelse og inddrages som nøgleperson i sit eget ophold.
Konkrete eksempler på dette kan være indretning af eget værelse, medbestemmelse og involvering i hverdagsstrukturen, daglige indkøb af mad og husholdning, valg af uddannelse/skole og mange andre af de faktorer, der spiller en væsentlig rolle for at den unge får et godt og positivt forløb på kollegiet og som samtidigt tjener det formål, at den unge trænes i, at tage ansvar for egne valg, for sine handlinger og dermed for udviklingen af sit eget liv.

Vi tager afsæt i følgende antagelser:

1) Alles perspektiver er lige gyldige – (men dog ikke altid lige hensigtsmæssige). For at kunne skabe forandring, skal de unges diskurser og værdier mødes af respektfuld nysgerrighed.

2) Alle gør det bedste, de kan, ud fra de forudsætninger, de har.

3) Alle udvikler sig i retning af det, der giver et lovende og positivt fremtidsbillede.

Vores primære fokus er, hvad der virker, og ikke på, hvad eller hvor det gik galt. Dette fastlægger vi ud fra en række spørgsmål til den unge om bl.a.:

– Hvordan vil et godt forløb se ud for dig?
– Hvordan måler vi, om det er et godt forløb? Hvad er succeskriterierne?
– Hvad skal der til, for at du får endnu flere succesoplevelser?
– Hvad kan vi og du selv gøre mere eller mindre af?
– Hvad kan omgivelserne gøre mere eller mindre af?

Fundamentet i relationen er kontakten. Det indebærer, at pædagogen bringer sin egen person ind i en levende proces med den unge. Pædagogen skal respektere den unge som en selvstændig og unik person med en personlig forhistorie, som er vigtig for og i kontakten.

Det er afgørende, at den unge føler sig set, forstået, accepteret og værdsat og mødt af et menneskeligt engagement. Den intimitet, der opstår mellem pædagogen og den unge, er dog en professionel intimitet, idet relationen naturligvis er til for den unge.
Nogle unge kan, af rigtig gode grunde, være udfordret i det relationelle samspil med sine omgivelser. Personalets fokus på at skabe sikkerhed, tryghed og forudsigelighed er med til, at den unge kan begynde at opnå positive erfaringer i det relationelle samspil.

Betydningsbærende relationer skaber mod og færdigheder, der gør, at den unge fremover kan tackle modgang på ny måde.

Det tilstræbes, at den unge allerede inden indflytning på kollegiet, tilknyttes en kontaktpædagog, som i den tid, den unge bor på kollegiet, er den primære støtte i forbindelse med den unges arbejde med de mål, som er beskrevet i den unges ungeplan. Ligeledes er kontaktpædagogen den primær tovholder i samarbejdet med skole, familien osv.

Det bestræbes, at den unge i sin udvikling og dagligdag ikke udelukkende samarbejder med sin kontaktpædagog men også skaber relationer til og tryghed ved de øvrige pædagoger på kollegiet.

Samarbejdet omkring målene fra den unges ungeplan foregår ved ungesamtaler, der afholdes hver 14. dag, hvor den unge og kontaktpædagogen sammen udarbejder en fremtidsplan, som beskriver hvilke fokuspunkter, der arbejdes med lige nu og hvordan, der skal arbejdes videre med dem. Fremtidsplanen er dynamisk og evalueres og ændres løbende.

Ungesamtalen er også en mere uformel samtale, hvor pædagogen og den unge sammen går på opdagelse i den unges liv og trivsel lige nu. Den unge finder, sammen med kontaktpædagogen, frem til den bedste ramme for ungesamtalerne. Samtalerne kan afholdes under en køretur, en gå tur rundt om søen, over et spil kort eller lign.

Den kognitive metode er indarbejdet i hverdagens struktur samt i samspillet og kommunikationen med den enkelte unge, hvor der i samtalen lægges vægt på at øge fleksibiliteten i tænkningen. Dette gøres ved at bevidstgøre samspillet mellem tanker, følelser og adfærd i den unges mentale skema.

Vi benytter ”Den kognitive Diamant” i ungesamtalerne, hvor en situation, en tanke eller en handling, der volder den unge problemer, gennemarbejdes. Hermed forsøges at bryde med vante mønstre, som den unge er bærer af, og der arbejdes videre med at øge den positive og alternative tænkning i forhold til følelsesmæssige udfordringer, som den unge ofte har dannet et uhensigtsmæssigt normsæt omkring.

Den kognitive arbejdsmetode tilpasses naturligvis den enkelte unge alt efter hvilke udfordringer og forudsætninger, den unge har med sig.

For at opnå succeser med den unges udviklingspunkter tages ligeledes udgangspunkt i zone for nærmeste udvikling, hvor nye færdigheder tilegnes samtidig med, at den unge opnår brugbare erfaringer undervejs.

Personalet på Kollegiet benytter KRAP, Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, i det socialpædagogiske arbejde. KRAP er en metode og et konkret pædagogisk redskab, hvor pædagogerne hjælper den unge med at opnå personlige og sociale kompetencer gennem kognitive teknikker og et anerkendende fokus på den unges ressourcer. Konceptet hviler desuden på en konstruktivistisk forståelse af mennesket i dets miljø. I det pædagogiske arbejde tages udgangspunkt i den unges perspektiv, hvormed uhensigtsmæssige antagelser kan undgås.

I KRAP metoden arbejdes ud fra 3 søjler. Søjle 1: Registrering og afdækning, søjle 2: Analyse, forståelse og overblik, søjle 3: Ændring og udvikling. (Se evt. www.krap.nu).

Mentalisering er en metode og et værdisæt præget af åbenhed, balance, empati, nysgerrighed og tålmodighed, hvor pædagogerne med et åbent sind forsøger at se bagom den unges adfærd – at fokusere på den unges mentale tilstande, som en forklaring på adfærden. Det handler om at ”have andres sind på sinde”.

Med dette som udgangspunkt arbejder pædagogerne og den unge mod, at den unge lærer sine følelser, tanker og antagelser at kende, at italesætte disse og at forstå, at de er baggrunden for den unges adfærd.

Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den unges ungeplan. Målene herfra nedbrydes til SMART-mål med tilhørende konkrete indsatser. Ved indskrivningen aftales foreløbige mål i samarbejde med den unge, evt. forældre og ungerådgiver. Disse mål evalueres og justeres ved opfølgningsmødet og de kommende statusmøder. Kontaktpædagogen udarbejder, i samarbejde med den unge, en fremtidsplan med dertilhørende SMART-mål igennem hele opholdet. Der anvendes registreringer, der udføres af både den unge og medarbejderne. Fremtidsplanen og SMART-målene udarbejdes efter en fast skabelon, der sikrer præcis beskrivelse af succeskriterier, evalueringsform og dato for evaluering.

Statusrapporter udarbejdes forud for møder med ungerådgiver.
Al dokumentation, der sendes ud af huset, gennemgås grundigt med den unge, som ligeledes har mulighed for at tilføje kommentarer til det skrevne.