Pædagogik

Opstarten på alles ophold på Kollegiet Søtofte starter med at skabe sikkerhed, tryghed og forudsigelighed. I takt med dette opbygger personalet bæredygtige relationer for at kunne samarbejde med den enkelte omkring udvikling af færdigheder.

På kollegiet vil de unge møde et faseopdelt socialpædagogisk forløb, hvor de unges særlige ressourcer og potentialer er i fokus. Faserne er kontinuerlige og fleksible. Det altoverskyggende mål for kollegiets pædagogiske arbejde er, at den unge, i samarbejde med personalet, går fra ydre styring, hvor personalet har hovedansvaret for den unge, til indre styring, hvor den unge bliver udstyret med et sundt og konstruktivt værdigrundlag/normsæt, der kan danne afsæt for fremtidige valg.

Inddragelse af de unge er en helt central del af vores socialpædagogiske indsats. Den enkelte ung er vores nøgleperson og den, vi har i fokus, og den unge skal således være medspiller og medskaber af sit ophold og forløb på kollegiet og vil blive støttet i at kunne påvirke indholdet af sit ophold på kollegiet i en positiv retning.

Derfor arbejder vi altid ud fra at få etableret et samspil mellem den unge og personalet samt til de relationer, den unge har i sit nær- og fjernmiljø.

  • Inddragelsesprincippet

    På kollegiet er det et af vores primære udgangspunkter, i forhold til vores arbejde med den unge, at tage afsæt i den socialpædagogiske indsats, via inddragelse af den unge. Den unge er vores nøgleperson og den vi har i fokus og den unge skal således være medspiller og medskaber af sit ophold og forløb på kollegiet.
    Det betyder konkret, at vi arbejder ud fra at få etableret et samspil mellem den unge og personalet, samt til de relationer den unge har i sit nær- og fjernmiljø.

    Den unge skal som medspiller og i samspil med kollegiet, så vidt det er muligt, påvirke indholdet af sit eget ophold i en positiv retning.
    Den unge skal løbende gennem sit ophold have indsigt i og forståelse for, hvad formålet er. Den unge får derfor, inden for realistiske rammer, medbestemmelse og inddrages som nøgleperson i sit eget ophold.
    Konkrete eksempler på dette kan være indretning af eget værelse, medbestemmelse og involvering i hverdagsstrukturen, daglige indkøb af mad og husholdning, valg af uddannelse/skole og mange andre af de faktorer, der spiller en væsentlig rolle for at den unge får et godt og positivt forløb på kollegiet og som samtidigt tjener det formål, at den unge trænes i, at tage ansvar for egne valg, for sine handlinger og dermed for udviklingen af sit eget liv.

  • Den anerkendende tilgang

    Vi tager afsæt i følgende antagelser:

    1) Alles perspektiver er lige gyldige – (men dog ikke altid lige hensigtsmæssige). For at kunne skabe forandring, skal de unges diskurser og værdier mødes af respektfuld nysgerrighed.

    2) Alle gør det bedste, de kan, ud fra de forudsætninger, de har.

    3) Alle udvikler sig i retning af det, der giver et lovende og positivt fremtidsbillede.

    Vores primære fokus er, hvad der virker, og ikke på, hvad eller hvor det gik galt. Dette fastlægger vi ud fra en række spørgsmål til den unge om bl.a.:

    – Hvordan vil et godt forløb se ud for dig?
    – Hvordan måler vi, om det er et godt forløb? Hvad er succeskriterierne?
    – Hvad skal der til, for at du får endnu flere succesoplevelser?
    – Hvad kan vi og du selv gøre mere eller mindre af?
    – Hvad kan omgivelserne gøre mere eller mindre af?

  • Relationer og tilknytning

    Fundamentet i relationen er kontakten. Det indebærer, at pædagogen bringer sin egen person ind i en levende proces med den unge. Pædagogen skal respektere den unge som en selvstændig og unik person med en personlig forhistorie, som er vigtig for og i kontakten.

    Det er afgørende, at den unge føler sig set, forstået, accepteret og værdsat og mødt af et menneskeligt engagement. Den intimitet, der opstår mellem pædagogen og den unge, er dog en professionel intimitet, idet relationen naturligvis er til for den unge.
    Nogle unge kan, af rigtig gode grunde, være udfordret i det relationelle samspil med sine omgivelser. Personalets fokus på at skabe sikkerhed, tryghed og forudsigelighed er med til, at den unge kan begynde at opnå positive erfaringer i det relationelle samspil.

    Betydningsbærende relationer skaber mod og færdigheder, der gør, at den unge fremover kan tackle modgang på ny måde.

  • Kontaktpædagog

    Det tilstræbes, at den unge allerede inden indflytning på kollegiet, tilknyttes en kontaktpædagog, som i den tid, den unge bor på kollegiet, er den primære støtte i forbindelse med den unges arbejde med de mål, som er beskrevet i den unges handleplan. Ligeledes er kontaktpædagogen den primær tovholder i samarbejdet med skole, familien osv.

    Det bestræbes, at den unge i sin udvikling og dagligdag ikke udelukkende samarbejder med sin kontaktpædagog men også skaber relationer til og tryghed ved de øvrige pædagoger på kollegiet.

  • Ungesamtaler

    Samarbejdet omkring målene fra den unges handleplan foregår ved ungesamtaler, der afholdes hver 14. dag, hvor den unge og kontaktpædagogen sammen udarbejder en udviklingsplan, som beskriver hvilke fokuspunkter, der arbejdes med lige nu og hvordan, der skal arbejdes videre med dem. Udviklingsplanen er dynamisk og evalueres og ændres løbende.

    Ungesamtalen er også en mere uformel samtale, hvor pædagogen og den unge sammen går på opdagelse i den unges liv og trivsel lige nu. Den unge finder, sammen med kontaktpædagogen, frem til den bedste ramme for ungesamtalerne. Samtalerne kan afholdes under en køretur, en gå tur rundt om søen, over et spil kort eller lign.

  • Den Kognitive metode

    Den kognitive metode er indarbejdet i hverdagens struktur samt i samspillet og kommunikationen med den enkelte unge, hvor der i samtalen lægges vægt på at øge fleksibiliteten i tænkningen. Dette gøres ved at bevidstgøre samspillet mellem tanker, følelser og adfærd i den unges mentale skema.

    Vi benytter ”Den kognitive Diamant” i ungesamtalerne, hvor en situation, en tanke eller en handling, der volder den unge problemer, gennemarbejdes. Hermed forsøges at bryde med vante mønstre, som den unge er bærer af, og der arbejdes videre med at øge den positive og alternative tænkning i forhold til følelsesmæssige udfordringer, som den unge ofte har dannet et uhensigtsmæssigt normsæt omkring.

    Den kognitive arbejdsmetode tilpasses naturligvis den enkelte unge alt efter hvilke udfordringer og forudsætninger, den unge har med sig.

    For at opnå succeser med den unges udviklingspunkter tages ligeledes udgangspunkt i zone for nærmeste udvikling, hvor nye færdigheder tilegnes samtidig med, at den unge opnår brugbare erfaringer undervejs.

  • KRAP

    Personalet på Kollegiet benytter KRAP, Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, i det socialpædagogiske arbejde. KRAP er en metode og et konkret pædagogisk redskab, hvor pædagogerne hjælper den unge med at opnå personlige og sociale kompetencer gennem kognitive teknikker og et anerkendende fokus på den unges ressourcer. Konceptet hviler desuden på en konstruktivistisk forståelse af mennesket i dets miljø. I det pædagogiske arbejde tages udgangspunkt i den unges perspektiv, hvormed uhensigtsmæssige antagelser kan undgås.

    I KRAP metoden arbejdes ud fra 3 søjler. Søjle 1: Registrering og afdækning, søjle 2: Analyse, forståelse og overblik, søjle 3: Ændring og udvikling. (Se evt. www.krap.nu).

  • Mentalisering

    Mentalisering er en metode og et værdisæt præget af åbenhed, balance, empati, nysgerrighed og tålmodighed, hvor pædagogerne med åbent sind forsøger at se bagom den unges adfærd – at fokusere på den unges mentale tilstande, som en forklaring på adfærden. Det handler om at ”have andres sind på sinde”.

    Med dette som udgangspunkt arbejder pædagogerne og den unge mod, at den unge lærer sine følelser, tanker og antagelser at kende, at italesætte disse og at forstå, at de er baggrunden for den unges adfærd.

  • Dokumentation

    Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den unges handleplan. Målene herfra nedbrydes til delmål med tilhørende konkrete indsatser. Ved indskrivningen aftales foreløbige mål i samarbejde med den unge, evt. forældre og sagsbehandler. Disse mål evalueres og justeres ved opfølgningsmødet og de kommende statusmøder. Kontaktpersonen udarbejder, i samarbejde med den unge, mål og delmål igennem hele opholdet. Der anvendes registreringer, der udføres af både den unge og medarbejderne. Mål og delmål udarbejdes efter en fast skabelon, der sikrer præcis beskrivelse af succeskriterier, evalueringsform og dato for evaluering. Statusrapporter udarbejdes forud for møder med sagsbehandler og indeholder en samlet oversigt over opnåede, igangværende og afsluttede mål og delmål.

    Ydermere udarbejdes der hver måned en månedsstatus, som sendes til sagsbehandler.
    Al dokumentation, der sendes ud af huset, gennemgås grundigt med den unge, som ligeledes har mulighed for at tilføje kommentarer til det skrevne.