Den unge skal mærke, at egne tanker, ønsker og drømme har betydning – og at de kan være med til at forme opholdet og vejen frem. Derfor inviterer vi den unge ind som en værdsat og aktiv medspiller. Vi lytter nysgerrigt til den unges perspektiver og erfaringer og omsætter dem sammen til mål og muligheder, der giver mening. Gennem en åben og løbende dialog skaber vi fælles retning, så den unge oplever tryghed, ejerskab og motivation til at tage næste skridt i sin udvikling.

Inddragelsen tager altid udgangspunkt i den unges individuelle forudsætninger og behov samt de rammer, der gælder for opholdet. Den unge får så vidt muligt reel indflydelse på de forhold, der former hverdagen og fremtiden – eksempelvis indretningen af eget værelse, hverdagens struktur, indkøb og husholdning samt valg af skole eller uddannelse. Hvert valg bliver en mulighed for at udvikle nye færdigheder, opleve egne styrker og få mod på mere. I trygge rammer støtter vi den unge i at tage ansvar og erfare, at selv små skridt kan skabe positive forandringer. Når det er relevant, inddrager vi betydningsfulde relationer i den unges nær- og fjernmiljø, så den unge mødes af sammenhæng, opbakning og en fælles tro på vejen frem.

Vi tager afsæt i følgende antagelser:

1) Alles perspektiver er lige gyldige – (men dog ikke altid lige hensigtsmæssige). For at kunne skabe forandring, skal de unges diskurser og værdier mødes af respektfuld nysgerrighed.

2) Alle gør det bedste, de kan, ud fra de forudsætninger, de har.

3) Alle udvikler sig i retning af det, der giver et lovende og positivt fremtidsbillede.

Vores primære fokus er, hvad der virker, og ikke på, hvad eller hvor det gik galt. Dette fastlægger vi ud fra en række spørgsmål til den unge om bl.a.:

– Hvordan vil et godt forløb se ud for dig?
– Hvordan måler vi, om det er et godt forløb? Hvad er succeskriterierne?
– Hvad skal der til, for at du får endnu flere succesoplevelser?
– Hvad kan vi og du selv gøre mere eller mindre af?
– Hvad kan omgivelserne gøre mere eller mindre af?

En tryg og tillidsfuld relation begynder med ægte kontakt. Derfor møder medarbejderen den unge med nærvær, nysgerrighed og et oprigtigt menneskeligt engagement. Den unge respekteres som et selvstændigt og unikt menneske, hvis livshistorie, erfaringer og perspektiver har betydning for, hvordan relationen opbygges og udvikles.

Den unge skal opleve sig set, forstået, accepteret og værdsat. Relationen bygger derfor på varme og tilgængelighed, men har altid et tydeligt professionelt formål: at støtte den unges trivsel og udvikling. Nogle unge har af forståelige grunde haft erfaringer, som kan gøre det vanskeligt at have tillid til andre eller indgå trygt i relationer. Her møder vi den unge med tålmodighed, stabilitet og forudsigelighed. Gennem gentagne erfaringer med voksne, der er nærværende og til at regne med, får den unge mulighed for gradvist at opbygge større tryghed og tillid i samspillet med andre.

Betydningsfulde og bæredygtige relationer kan give den unge mod til at udforske nye muligheder og udvikle de færdigheder, der gør det lettere at stå i modgang. Når den unge oplever støtte, respekt og tro på egne muligheder, styrkes grundlaget for at skabe sunde relationer og navigere mere selvstændigt i livet – både under opholdet og på længere sigt.

Når en ung flytter ind på Kollegiet Søtofte, får den unge tildelt to kontaktpædagoger. De bliver gennem hele opholdet centrale og gennemgående voksne, som sammen med den unge skaber overblik, følger op på mål og aftaler og støtter udviklingen i et tempo, der giver mening. Kontaktpædagogerne er desuden de primære tovholdere i samarbejdet med eksempelvis familie, skole eller uddannelsessted, ungerådgiver og andre relevante personer omkring den unge. På den måde bidrager de til kontinuitet, tryghed og en fælles retning i forløbet.

Samtidig ønsker vi, at den unge oplever hele kollegiet som et trygt sted og får mulighed for at skabe tillidsfulde relationer til flere medarbejdere. Mangfoldighed er en vigtig værdi for os, fordi unge er forskellige og kan have brug for forskellige voksne for at føle sig mødt og forstået. Derfor tilstræber vi en medarbejdergruppe med forskellige erfaringer, perspektiver og personlige udtryk, så hver ung får gode muligheder for at opleve kemi, genkendelighed og tryghed med mindst én pædagog. Kontaktpædagogerne har et særligt ansvar, men hele medarbejdergruppen bidrager til sammenhæng, tilhørsforhold og støtte i hverdagen.

Ungesamtalerne tager afsæt i den unges drømme, ønsker og behov og sætter en fælles retning for opholdet. Hver 14. dag mødes den unge med sine kontaktpædagoger i et fast og trygt rum. Sammen afdækker de motivation, ressourcer og udviklingsmuligheder. Derefter omsætter de både aktuelle ønsker og langsigtede mål om uddannelse, beskæftigelse, relationer, egen bolig og et godt voksenliv til en personlig fremtidsplan med meningsfulde mål og konkrete, overskuelige delmål. Ved de efterfølgende samtaler vurderer de progressionen, drøfter udfordringer og tilpasser retningen på baggrund af nye erfaringer, prioriteringer og muligheder. Den unge ejer fremtidsplanen og får dermed styrket sin medbestemmelse, sit ansvar og sin tro på egne muligheder.

Mentaliseringsbaseret pædagogik tager udgangspunkt i, at udvikling sker i trygge relationer. Når den unge oplever at blive mødt med nysgerrighed, respekt og et oprigtigt ønske om at forstå, styrkes følelsen af at være set og betydningsfuld. At mentalisere betyder, at vi har både den unges og vores eget sind på sinde. Vi forsøger at forstå adfærd som et udtryk for følelser, tanker, behov, intentioner og erfaringer, som ikke altid er synlige for andre. Derfor spørger vi ikke kun, hvad den unge gør, men undersøger nænsomt, hvad der kan ligge bag, og hvordan situationen mon opleves fra den unges perspektiv. Vi ved samtidig, at vi aldrig med sikkerhed kan vide, hvad et andet menneske tænker eller føler. Derfor møder vi den unge med et ÅBENT sind præget af åbenhed, balance, empati, nysgerrighed og tålmodighed frem for hurtige forklaringer, vurderinger eller antagelser.

Relationen er samtidig det vigtigste rum, hvor mentalisering øves og udvikles. I samspillet er medarbejderen opmærksom på både den unges reaktioner og sine egne følelser, tanker, kropslige signaler og handlinger. Vi har blik for nervesystemets betydning og for, at den unges mulighed for at tænke, mærke sig selv og tage imod støtte afhænger af, om den unge oplever tilstrækkelig tryghed. Når nervesystemet er i alarmberedskab eller præget af uro, kamp, flugt eller fastlåsning, kan evnen til at mentalisere blive midlertidigt svækket. Derfor sænker vi tempoet, reducerer kravene og skaber ro, forudsigelighed og kontakt, før vi forsøger at forstå eller løse situationen. Gennem et roligt nærvær og en afstemt tilgang hjælper medarbejderen den unge med gradvist at regulere nervesystemet og sætte ord på det, der sker indeni. På den måde viser vi den unge, at vanskelige følelser og kropslige reaktioner kan rummes i relationen, uden at den unge bliver afvist eller står alene. Grænser og forventninger formidles fortsat tydeligt og omsorgsfuldt, men med blik for den unges aktuelle evne til at forstå, regulere sig selv og tage imod støtte.

Vi er særligt opmærksomme på, at evnen til at mentalisere kan blive svækket, når den unge eller medarbejderen bliver presset, utryg eller overvældet af stærke følelser. I disse øjeblikke er en stabil relation afgørende. Medarbejderen tager ansvar for at bevare roen, være opmærksom på sit eget nervesystem og genetablere en tryg kontakt, så den unge ikke står alene med sin reaktion. Når der igen er tilstrækkelig ro, kan nysgerrighed og refleksion gradvist vende tilbage. Efter en konflikt eller misforståelse vender vi nænsomt tilbage til det, der skete. Her har vi et særligt blik for skam, som kan få den unge til at føle sig forkert, utilstrækkelig eller uværdig til fællesskabet og derfor føre til tilbagetrækning, forsvar eller afvisning. Vi møder ikke den unge som et problem, men hjælper med at skelne mellem mennesket og handlingen: Den unge er værdifuld, også når noget er blevet svært eller er gået galt. Når brud i relationen mødes med ansvar, åbenhed og omsorg frem for fordømmelse, får den unge erfaring med, at uenighed og fejl ikke behøver at føre til afstand eller tab af relationen. Relationen kan repareres, og både egne og andres perspektiver kan undersøges med værdighed. Sådanne erfaringer kan mindske skammens greb og gradvist styrke den unges selvforståelse, tillid til andre og mod til at indgå i nære, gensidige relationer.

Gennem hverdagens samtaler, aktiviteter og relationer støtter vi den unge i gradvist at blive mere opmærksom på egne følelser, behov og reaktionsmønstre og i at forstå, at andre mennesker kan opleve den samme situation anderledes. Målet er ikke at finde én rigtig forklaring, men at styrke den unges evne til at være nysgerrig på sig selv og andre. Når den unge bliver bedre i stand til at forstå både eget og andres indre liv, skabes et stærkere grundlag for empati, følelsesregulering, konstruktiv konfliktløsning og trygge relationer. Mentalisering hjælper således den unge med både at tage imod omsorg, udtrykke egne behov og møde andre med større åbenhed – færdigheder, der har betydning for venskaber, familierelationer, uddannelse, arbejde og muligheden for at bevæge sig mod sine kortsigtede og langsigtede drømme.

Dokumentation udarbejdes sammen med den unge – ikke blot om den unge. Den skal give mening for den unge og bidrage til, at den støtte, vi tilbyder, bliver sammenhængende, målrettet og hjælpsom. Derfor inviterer vi løbende den unge ind i arbejdet med at beskrive sin hverdag, udvikling, trivsel og drømme og sikrer, at den unges egne ord og perspektiver får en tydelig plads. Vi dokumenterer med respekt, ordentlighed og bevidsthed om, at vores formuleringer er med til at forme andres forståelse af den unge. Sammen bestræber vi os på at skabe et nuanceret, præcist og anerkendende billede med blik for både ressourcer, udvikling, udfordringer, perspektiver og drømme. Dokumentationen skal ikke definere den unge ud fra enkelte handlinger eller vanskelige situationer, men hjælpe den unge og omgivelserne til en værdig og helhedsorienteret forståelse af et unikt menneske i udvikling.

Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den unges ungeplan og i den fremtidsplan, som den unge udarbejder sammen med sine kontaktpædagoger. Allerede ved indskrivningen skaber vi i dialog med den unge en fælles forståelse af de foreløbige mål og af, hvad den unge ønsker støtte til. Når det er relevant og aftalt med den unge, inddrages forældre, netværk og ungerådgiver med respekt for den unges stemme. Målene tager afsæt i den unges kortsigtede og langsigtede drømme og omsættes i fællesskab til konkrete og overskuelige SMART-mål med tydelige indsatser, succeskriterier og aftaler om evaluering. Under hele opholdet følger den unge og kontaktpædagogerne sammen udviklingen, taler om det, der opleves hjælpsomt, og justerer mål og beskrivelser, når den unges ønsker, behov eller forståelse ændrer sig. Registreringer kan udføres af både den unge og medarbejderne og anvendes som afsæt for fælles refleksion og dialog – ikke som en vurdering af den unge, men som en mulighed for sammen at skabe forståelse, læring og udvikling.

Forud for møder med ungerådgiveren udarbejder den unge og kontaktpædagogerne i fællesskab en statusrapport, der samler den unges egne perspektiver, udvikling og aktuelle behov. Samarbejdet begynder, før teksten færdiggøres: Den unge inviteres til at fortælle, hvad der er vigtigt at få med, hvordan udviklingen opleves, og hvilke håb, mål eller bekymringer andre skal kende. Rapporten gennemgås grundigt sammen med den unge i et sprog og tempo, som gør det muligt at deltage aktivt. Den unge får mulighed for at genkende sig selv i beskrivelserne, nuancere formuleringerne, tilføje egne kommentarer og få eventuelle uenigheder tydeligt frem, før dokumentationen deles. På den måde bliver statusrapporten et fælles redskab, som ikke blot beskriver den unge, men hjælper andre til at forstå den unge og skaber et bedre grundlag for beslutninger og støtte, der kan komme den unge til gavn. Al dokumentation, der sendes ud af huset, udarbejdes således med respekt for den unges værdighed, stemme og ret til reel indflydelse på fortællingen om sit eget liv.